Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Nytårsangst

Vær i god tid, når du skal forberede dit kæledyr til nytåret

Kaniner: 

Læs om nytårs stress hos kaniner her

Katte:

Katte håndterer generelt bedre stress og angst for lyde. Det er væsentligt, at de har mulighed for at gemme sig. Hvis din kat er nervøs eller ængstelig, kan du give den naturmedicin som Kalm og Feliway. På selve nytårsaften er det vigtigt, at katten holdes indendørs og at den skånes mest mulig for lyde og lysglimt ved at indrette et "gemmested" under en seng eller i et skab. 

Hunde:

Behandlingsmuligheder for nytårsangst: Husk venligst tidsbestilling

Det absolut væsentligste er de forebyggende og de adfærdsmæssige foranstaltninger. Dette vil sige, at du skal undgå at forstærke din hunds adfærd ved at ynke og pylre den og i stedet arbejde på at aflede opmærksomheden tidligt i forløbet. Ligeledes er det væsentligt at du træner din hvalp allerede fra starten til ikke at reagere uhensigtsmæssigt overfor høje lyde. Du kan altid spørge os til råds og du kan læse her og få mange gode råd her: Miniguide til nytår 

Ud over dette er der følgende muligheder, når du skal behandle din hund i forbindelse med lydangst:

Kalm og Aptus Relax er naturpræparater, der sikkert og effektivt behandler angst. Det består nogle mælkepeptider, aminosyrer og b-vitaminer som virker på de samme receptorer i hjernen som det angstdæmpende middel stesolid gør. Kalm og Aptus relax kan købes uden recept og det kan bruges over en længere periode. Vi anbefaler at du behandler din hund med naturmedicin fra først til midt i december til efter nytår.

Sileo og Tessie er lægemidler, der er godkendt til at behandle mild til moderat angst hos hunde. Det behandler angsten uden at hunden bliver sløv eller slinger, men beroliger.  Midlet er receptpligtigt og kræver som andre receptpligtige midler en forudgående undersøgelse af din hund. Hvis vi har set din hund inden for den sidste måned og der i øvrigt ikke er nogle bemærkninger i journalen, kan du godt købe midlet hos os uden konsultation. Med dissse produkter er der chance for at din hund på sigt kan blive kureret for sin angst.

Der er i år meget strenge krav fra lægemiddelstyrelsen om ikke at anvende medicin, der ikke er godkendt og registreret til dyr.

NB ! Brachyocephale hunde og ældre/gamle hunde skal ALTID gennemgå en klinisk undersøgelse før udstedelse af receptpligtig medicin.

Det er nødvendigt, at du ser denne video, inden du kommer til nytårskonsultation. Du kan bestille tid på 48476501 eller du kan booke online via vores hjemmeside

 instruktionsvideo for sileo

 

 

Sygeforsikring Spar penge på at tegne sygeforsikring via os

Du kan spare 25% på tegning af forsikring på din hvalp eller killing, hvis du samtidig er Vetplan kunde hos os.

VetPlan