Vaccination af kaniner

Gulsot og myxomatose hos kaniner kan forebygges med vaccinationer

Vaccination kan forebygge disse meget farlige sygdomme hos kaniner.

  1. Vaccination med Myxo-RHD beskytter mod Myxomatose (kaninpest) er en virus-sygdom, der også smitter ved kontakt mellem kaniner, eller eksempelvis via myg. Virusen kan medføre hævelser i hovedregionen og omkring kønsdelene. Der ses også, feber, manglende spiselyst og nedstemthed samt øjenbetændelse. Senere træder der andre infektioner til med dødelig udgang, som oftest indtræder i løbet af 2 uger. Vaccinen kan gives når kanine er 5 uger og skal gentages årligt 
  2. Vaccinen Myxo-RHD beskytter ligeledes mod RHD (Rabbit Haemorrhagic Disease, også kaldet VHD eller blot kanin gulsot ) Dette er en virussygdom, der ligeledes er meget smitsom. Smittevejene er de samme som ved RHD2. Symptomerne minder meget om symptomerne på RHD2, men kan variere. Virusen kan medføre feber og coma og føre til død på bare 12-36 timer. Der findes ingen behandling mod sygdommen, men sygdommen kan forebygges med en årlig vaccination.
  3. Vaccination med ERAVAC vaccine gøres i områder hvor RHD2 er endemisk. RHD2 er meget smitsom virussygdom. Den smitter både ved kontakt mellem kaniner, men kan også smitte bare via kontakt med ting der har været i kontakt med smittede dyr, og også via eksempelvis myg og fluer. Kaninen kan få blødninger i organerne, feber, appetitløshed, hævelser omkring øjnene, blødning i øjnene, lammelser og kramper, men kan også dø helt uden symptomer. Dødeligheden er på omkring 90%. Der findes ingen behandling mod sygdommen, men sygdommen kan forebygges med halvårlig vaccination. Kaninerne kan vaccineres fra de er 1 måned gamle. 

Hvis du tegner Aniplan for din kanin kan du for et månedlig beløb på kun 85 kroner sikre din kanin mod disse farlige sygdomme. Læs mere her: 

 

Vi er faglige nørder Som professionelle behandlere er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler os selv og vor viden

Dette gør vi for, at vi konstant kan tilbyde den bedste behandling af sygdom og den optimale forebyggelse af sygdomme og komplikationer. 

Vores autoriserede veterinær sygeplejerske, Lisa er lige blevet færdig med sin overbygning som anæstesi sygeplejerskee. 

Alle vore bedøvelses forløb bliver tilpasset den enkelte patient, hvorunder der tages hensyn til race, alder, tilstedeværelsen af kroniske sygdomme, bedøvelsens varighed og indgrebets omfang. Vi fører detaljerede bedøvelses-journaler, så vi altid kan slå op og se, hvad vi brugte sidst og hvorledes forløbet var.

Med Lisas nye viden bliver vi endnu skarpere og opdaterede på nye midler og metoder.