Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Vaccination af kaniner

Gulsot og myxomatose hos kaniner kan forebygges med vaccinationer

Vaccination og sundhedstjek af din kanin

 

Hos Dyrlægehuset Arken anbefaler vi et halvårligt sundhedstjek samt årlig vaccination til sunde og raske kaniner hele deres liv.  

Hvad vaccinerer vi imod?

Vi vaccinerer mod Myxomatose og RHD type 1 og 2.

Kaninpest eller Myxomatose er en virussygdom der smitter ved direkte kontakt mellem kaniner eller via stikkende insekter. Symptomer på myxomatose indtræder typisk 3-5 dage efter smitte og viser sig ofte i form af feber og hævelser i hovedet, hvor især øjne, ører og læber hæver op. Herudover kan der ses hævelser omkring kønsdelene samt anus. Kaninen vil får spisebesvær og desværre dør størstedelen af de syge kaniner indenfor få uger, også selvom behandling iværksættes. Vi anbefaler derfor aflivning af smittede syge kaniner.

Kanin gulsot eller RHD/VHD type 1 og 2 er også en virussygdom, der skyldes Calicivirus. Smitte sker gennem kaninens miljø (foder, foderskåle, mennesker mv) eller ved direkte kontakt mellem kaninerne. Virus er desuden meget modstandsdygtig og kan overleve i kaninens nærmiljø i over 100 dage, også i perioder med frost.

De fleste kaniner der er smittet, vil ofte dø hurtigt indenfor 12-36 timer, uden at udvise tydelige sygdomstegn. Hvis kaninen udviser symptomer vil disse kunne ses 3-5 dage efter smitte, og typisk være feber, anoreksi, påvirkning af nervesystem, sløvhed samt besværet vejrtrækning.

Virus spreder sig via blodbanen og videre til lunger, milt og lever, og giver indre blødninger med døden til følge.

Der er beklageligvis ingen effektiv behandling af kaniner med gulsot, så derfor anbefales det også her, at vi afliver den syge kanin. Kaninen bør kremeres efter aflivning, for at undgå smitte til andre kaniner.

Hvem og hvornår vaccinerer vi?

Ovenfor beskrevne sygdomme kan forebygges med  en årlig vaccination. Alle kaniner har glæde af vaccinen, både udekaniner og indekaniner, men især kaniner som er i kontakt med andre kaniner (udstilling, kaninhop mv) og dem som er udsat for insektbåren smitte.

Det mest optimale tidspunkt på året er sen vinter.

Man kan vaccinerer kaniner fra 5 ugers alderen, og immunitet indtræder efter 3 uger. Årlig vaccination er påkrævet for at opretholde vaccinationsstatus. Det skal nævnes at der kan være tale om en overgang fra de tidligere kaninvacciner, hvor din kanin skal vaccineres to gange. Dette skal vurderes på individuel basis, og kommer bl.a. an på hvilke vacciner din kanin har fået før. Du er velkommen til at kontakte klinikken for yderligere vejledning.

 Hvis du tegner Vetplan for din kanin kan du for et månedlig beløb på kun 85 kroner sikre din kanin mod disse farlige sygdomme. Læs mere her: 

 

Sygeforsikring Spar penge på at tegne sygeforsikring via os

Du kan spare 25% på tegning af forsikring på din hvalp eller killing, hvis du samtidig er Vetplan kunde hos os.

VetPlan