Sundhed for dit kæledyr er tryghed for dig

Ud over den fysiske undersøgelse af dit kæledyr, hvor vi med øjne, ører, hænder og instrumenter gennemgår dyrets tilstand, tilbyder vi også undersøgelse af blod og urin i vores eget laboratorium .
Dette har stor værdi, især når dit dyr er sygt og vi også ønsker at vide, hvorledes de indre organer fungerer. Men det kan også have stor værdi for det ellers raske dyr.
Når vi har dit dyrs basale værdier i vort system, giver det os mulighed for at sammenligne disse værdier med fremtidige målinger, hvis dit dyr bliver sygt. Selv små ændringer af dyrets normalværdier kan være tegn på overbelastning af organerne eller skjult sygdom. Når dette opdages i tide, kan forebyggelse og/eller behandling sættes i gang, hvilket betyder bedre livskvalitet og længere levetid for din bedste ven.
Vi har valgt at udvide vores eget laboratorium med endnu flere højteknologiske maskiner, som giver både os og dig en større sikkerhed, tryghed og ikke mindst hurtige svar på dit kæledyrs sundhedstilstand.
Vores nye maskine til undersøgelse af dyrets urin hedder “Sedivue_dx”. Den giver os en komplet højkvalitets urinundersøgelse på kun 3 min., med nuanceret information om urinens pH, celler, proteiner, bakterier, vægtfylde mm, og vi kan derfor nemt spotte ubalancer eller sygdomme i nyrer, blære og andre organer.
Sammenholdt med en blodanalyse hvor vi undersøger 17 parametre hos hund og 15 parametre hos kat, kan vi få et rigtig godt billede af dit dyrs generelle sundhedstilstand.