Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Tandrensing hos kat

Vi tilbyder alle typer tandbehandlinger

Alt for mange katte går rundt med uopdagede sygdomme og smerter i mundhulen og hos Arken Dyrlægehuset mener vi, at alle dyr har ret til en mundhule fri for infektion og smerte. Mund  -og tandhygiejne hos katte er mindst lige så vigtig som vores egen, da en god og sund hygiejne i munden er med til at beskytte mod tandproblemer og ikke mindst sygdomme i munden. Derfor er det også vigtigt med jævne mellemrum at få foretaget et tandeftersyn og tandrensning af kat på en tanddyreklinik af uddannet personale.

Hos Arken Dyrlægehuset i Helsingør er vi eksperter i tandbehandling. Vores dygtige og erfarne tanddyrlæge er klar til at hjælpe med tandrensning af kat. Vi er specielt uddannet til at udføre både tandrensning samt mere avancerede tandbehandlinger på katte, så vi kan hjælpe med at forebygge og behandle smertefulde tandproblemer hos katte.

Forebyg tandlidelser med tandrensning af kat

De to hyppigste tandlidelser hos katte er paradontose og resorptiv tandlidelse, også kaldet RL . En grundig tandrensning af kat kan være med til at forebygge diverse tandlidelser og -sygdomme. Blandt andet kan du ved at få foretaget tandrensning forebygge tandkødsbetændelse og paradontose hos katte, ligesom tandrensning også kan være med til at afhjælpe problemer med tandsten hos katte. Tandsten i sig selv er ikke skadeligt, men tandsten binder plak bedre og det er plakken, der indeholder de bakterier, der giver betændelse i - og under tandkødslommerne. Vi behandler også sygdomme som knækkede tænder, fejlstillede tænder og tandresorptioner, RL – der er hyppigt forekommende hos katte.

Du kan nemt selv være med til at forebygge tandlidelser hos din kat ved langsomt at vænne katten til berøring af tænderne og gummerne, samt ved at vænne den til at få børstet tænder fra den er killing. Når din kat har vænnet sig til dette, bør du børste dens tænder dagligt. Ligeledes er det en god ide at få en dyrlæge til at tjekke kattens mund og tænder ved en undersøgelse, så eventuelle problemer kan opdages og behandles i tide.

Hvornår skal der foretages tandrensning af kat?

Tandrensning af kat bør foretages regelmæssigt for at forebygge lidelser og sygdomme i munden og tænderne. Derudover er der nogle symptomer, du bør være opmærksom på. Oplever du en ændret adfærd såvel som ændret søvn- og spisemønster hos din kat, kan dette være et tegn på tandlidelser og dermed et tegn på, at det er på tide at bestille tid til et gratis tandtjek hos os. Derudover bør du også være opmærksom på symptomer som lugt fra munden, brune tænder, rødt tandkød, ligesom øjenbetændelse også kan være et tegn på tandlidelser.

Hvordan foregår tandrensning af kat?

Hos Arken Dyrlægehuset har vi ved din kats regelmæssige sundhedsundersøgelse fokus på tænder og mundhule for at opdage eventuelle sygdomme i tide. Dernæst foretager vi altid tandrensning af kat i fuld bedøvelse, da dette er nødvendigt for at kunne lave en grundig behandling. Og skulle der være tandsygdomme, behandler vi også det i forlængelse heraf.

Hvad koster en tandrensning af kat?

Prisen på tandrensning af kat afhænger af, om der er tale om en forebyggende tandrensning af kat eller en udvidet behandling. Derfor varierer vores priser på tandrensning af kat også fra 1.300-1.900 kr. alt efter behandlingstype. Har du vetplan/sundhedsplan til din kat, sparer du 25 % på selve tandrensingen.

Søger du en tanddyreklinik i nærheden af Espergærde og Humlebæk, der kan hjælpe med tandrensning af kat, kan du trygt lade Arken Dyrlægehuset hjælpe med at rense tænder på din kat.

                           

Sygeforsikring Spar penge på at tegne sygeforsikring via os

Du kan spare 25% på tegning af forsikring på din hvalp eller killing, hvis du samtidig er Vetplan kunde hos os.

VetPlan